Opskrift på Pad Krapow
Denne asiastiske risret er super lækker, og kan laves med hakket kylling, gris eller oksekød. Jeg bruger oftest kylling, da det er favoritten herhjemme. Retten indeholder thai basilikum, men har man ikke lige det, kan alm. basilikum også bruges.
Ingredienser til 4 pers.:
- 500g hakket kylling
- 1 stort hakket løg
- 4-5 fed hakkede hvidløg
- 2 stk. hakkede chilier (alternativt i pulverform)
- 2 håndfulde thai basilikum (eller alm. basilikum)
- Til saucen:
- 80ml hønsebouillon
- 1 spsk. soya
- 3 tsk. mørk soya
- 1 spsk. østerssauce
- 1 spsk. fiskesauce
- 1,5 tsk. brun farin (eller sukker)
- 1 stegt æg pr. person
- Kogt ris til 4 personer
Fremgangsmåde:
- Start med at sætte risene over til kogning.
- Hak løg, hvidløg og chili fint. Steg det i olie ved medium varme indtil løgene er gyldne.
- Tilsæt det hakkede kød, skru op for varmen, og steg til det er sprødt.
- Bland saucen i en skål og rør det sammen
- Tilsæt basilikum til panden med kødet og lad det simre lidt
- Tilsæt herefter saucen til panden og rør godt rundt. Lad saucen koge ind nogle minutter.
- Steg æggene i olie.
- Server med ris og evt. basilikum topping.




Kommentarer
Send en kommentar