Opskrift på Kartoffel-Porre Suppe

 



 En varmende og nem suppe til de kolde dage. Kan serveres med f.eks. bacon ellers stegt kylling

Ingredienser til 4 personer: 

  • 1 kg kartofler
  • 3 porrer
  • 1 stort gult løg 
  • 3 fed hvidløg
  • 3 dl. fløde
  • Flødeost med krydderurter (ca. en halv pakke)
  • Bouillon (terninger eller flydende)
  • 300 gram bacon
  • Flutes 
  • Krydderurter på toppen (f.eks. dild eller basilikum) 
  

Fremgangsmåde:

  1. Skræl kartoflerne og skær dem i mindre bidder. Hak dernæst porrer og løg, og fyld det hele i en tilpas stor gryde. Snit hvidløget fint og tilsæt i gryden. Gryden fyldes med vand, så det lige præcis dækker grøntsagerne.
  2. Når gryden er i kog tilsættes én terning bouillon pr. halve liter væske du har i gryden. Har du 1 1/2 liter vand, tilsættes da tre terninger. Gerne et mix af hønse og grøntsagsbouillon. Lad blandingen koge i ca. 20 min til grøntsagerne er helt møre.
  3.  Steg bacon imens grøntsagerne koger.
  4. Lad grøntsagsblandingen køle en smule inden du blender det hele sammen til en suppe. Jeg bruger en stavblender direkte i gryden.
  5. Sæt suppen tilbage på blusset og tilsæt fløde og smøreost. Lad det koge op og rør smøreosten godt ud i suppen. Smag til med salt og peber og evt. ekstra bouillon.
  6. Server med bacon topping/kylling, krydderurter og flutes 


Kommentarer

Populære opslag